Intro Intro til samfundsfabler Denne øvelse er lidt usædvanlig. Om et øjeblik skal du læse eller lytte til en kort historie, en såkaldt samfundsfabel, der vil lægge op til personlig og fælles reflektion.

Når du har læst/lyttet til historien, skal I sammen i grupper forhold jer til et hovedspørgsmål samt nogle hjælpespørgsmål, som I kan tilgå via ikonerne du kan se til højre.

Læreren er moderator og tidtager og vil fortælle, hvornår I må klikke videre til næste slide.

God fornøjelse!
Lærervejledning Hovedspørgsmål Hjælpespørgsmål
Trin 1 Fablen om skorpionen og frøen I skal nu i grupper eller plenum læse/lytte til historien og derefter diskutere hovedspørgsmålet til højre.

Skorpionen står på bredden af en stor sø og kigger over på den modsatte side, hvor dens familie opholder sig. Den længes efter at komme over til sin familie, men den kan ikke svømme. Pludselig ser den en frø ude midt på søen. Skorpionen råber til frøen: “Hey, frø, kom lige herover”. Frøen trækker på det, men beslutter sig alligevel for at svømme over til skorpionens bred.

Da frøen kommer ind til bredden siger skorpionen: “Hej frø. Vil du ikke svømme mig over til den modsatte bred, hvor min familie er?”. Frøen svarer: “Jeg tror nu nok, at det vil være for risikabelt for mig, at have sig siddene på min ryg. Du vil jo bare stikke mig, så jeg dør!”

“Nej da”, siger skorpionen. “Det ville da være dumt af mig for hvis jeg stikker dig ude på søen, så ville du dø på stedet og så ville jeg jo selv drukne.”

“Det kan du måske godt have ret i”, siger frøen. “Men hvordan kan jeg være sikker på, at du ikke stikker mig, når jeg har svømmet dig over til den anden bred?”. Skorpionen svarer: “Hvis du svømmer mig over til den modsatte side og genforener mig med min familie, så vil jeg være dig evig taknemmelig for hjælpen, så derfor kan jeg love dig, at det ikke vil komme til at ske.” Frøen overvejer dette længe og beslutter sig til sidst for at hjælpe skorpionen.

De to dyr begiver sig ud på søen, og da de er halvvejs mærker frøen et jag gennem kroppen. Lige inden giften trænger ind til frøens lille hjerte, når den at sige: Hvorfor gør du dette? Nu drukner du jo selv?

Lige inden de begge forsvinder over vandoverfladen, svarer skorpionen: “Jeg blev bange, så jeg kunne ikke lade være.”

Hovedspørgsmål Få teksten læst højt
Trin 2 Fiskeren og drabsmanden I skal nu gentage samme øvelse, men med en ny historie.
En drabsmand er på flugt fra politiet. Han kommer til en stor, klippefyldt sø og eneste vej væk fra politiet er tværs over søen. Drabsmanden får øje på en fisker i sin jolle ude på søen. Han råber: “Fisker! Kom liger herover!”. Fiskeren sejler ind til bredden og genkender ham med det samme fra avisen som en eftersøgt drabsmand.

Drabsmanden spørger: “Fisker, vil du ikke være så venlig at sejle mig over til den modsatte bred?”. Fiskeren svarer: “Jeg ved jo godt, hvem du er. Jeg kan se kniven i dit bælte. Hvordan kan jeg vide mig sikker på, at du ikke stikker mig ned under sejlturen?”
Drabsmanden svarer: “Hvis jeg stikker dig ned, vil jeg selv dø, for jeg kan hverken svømme eller styre en båd.” Fiskeren siger: “Hvordan kan jeg være sikker på, at du ikke stikker mig, når vi er kommet over på den anden side?”
“Når du først har hjulpet mig helskindet over på den anden side”, siger drabsmanden. “Så har du reddet mit liv og jeg vil være dig evigt taknemmelig. Derfor har du mit ord på, at jeg ikke vil gøre dig det mindste”.

Fiskeren accepterer mandens ønske om hjælp og lade ham gå ombord. Da de når midtvejs ud på søen og vinden rusker i sejlene, stikker drabsmanden fiskeren ned. I det sidste øjeblik af fiskerens liv, når han at spørge: “Hvorfor gjorde du det? Nu drukner du jo selv?”. Hvortil drabsmanden inden skibet forliser, svarer: “Jeg kunne ikke gøre for det.”

Vend hovedspørgsmålet i grupper eller i plenum.
Lærervejledning Hovedspørgsmål Få teksten læst højt
Trin 3 I gentager nu samme øvelse, men med en tredje (og sidste fortælling).
Den lille stat, Stat A, har et lille militær og grænser uheldigvis op til en noget større og stærkere stat, Stat B. Fordi Stat A føler sig en anelse truet af Stat B’s styrke, så begynder Stat A at flirte med Stat C, der er endnu større og stærkere.

Lille Stat A begynder igen og igen at søge Stats C’s hjælp for at løse problemer internt i landet. Stat B står på sidelinjen og følger med i udviklingen mellem Stat A og Stat C og føler sig i stigende grad truet af de to staters samarbejde.

Derfor begynder Stat B at styrke og opruste sit militær. Dette får naturligvis Stat A til at føle sig endnu mere truet og søger derfor endnu mere militær støtte hos store, stærke Stat C. Netop som lille Stat A skal til at modtage denne støtte, angribes den af Stat B. Der er nu krig mellem de to stater.
Staternes kamp
Hjælpespørgsmål Få teksten læst højt Illustration af stat A, B og C. Bemærk styrkeforholdene Hovedspørgsmål
Fri reflektion før forankring De tre historier har ledt jer i retning af en vigtig teori om, hvordan stater interagerer med hinanden. Diskutér på klassen, hvad der kendetegner stater i denne teori.

Når I har diskuteret færdigt, kan I læse mere om teorien på næste slide.
Hvad har I lært om staters interaktion?
Trin 5 Lærervejledning Ledere og politikere i stater er ikke vigtige. Staterne reagerer automatisk på andre staters styrke i relation til deres egen magt. Derfor bliver det alene staternes militære og økonomiske magt, der dikterer, hvordan de agerer internationalt.

Læs op på IP-teorien om neorealismen og diskuter om stater minder mest om aktørerne i dyre- eller menneskefortællingen.

Øvelsen er nu slut.
Neorealismen:
En teori i international politik
Samfundsfabler, Øvelse 1 Gå trin tilbage Trin nr. 0{{current_slide_index}} ud af {{total_slide_count}} Næste trin
Luk øvelse